vandskuring

Vandskuring

Vandskuring af huse er blevet ganske populært i de senere år i takt med, at flere og flere forelsker sig i gamle murermestervillaer. For at give huset et mere lækkert udtryk og samtidig dække de gamle mursten til, kan man nemlig ty til en vandskuring.

Hvis du vil vide mere om vandskuring, så er du kommet til det helt rette sted. I løbet af artiklen her vil vi gennemgå, hvad vandskuring helt konkret er, vi kigger nærmere på, hvad det koster at få udført og så vender vi også kort blikket mod fordele og ulemper ved teknikken.

Vores mål er naturligvis, at du går herfra og er blevet meget klogere på vandskuring og om det er det rette valg for dig. God læselyst!

Hvad er vandskuring?

Vandskuring er som sagt en måde, hvorpå man kan dække eksisterende murværk på en relativ enkel måde. Det foregår sådan, at der lægges et enkelt lag mørtel på hele overfladen, der skal vandskures, hvorefter laget skures væk, indtil der kun er en brøkdel af det oprindelige lag mørtel tilbage på murstenene.

Processen kan virke som omfattende og tidskrævende; og det er det i den grad også. Men sammenligner man eksempelvis med et fuldt dækkende pudslag (fuldpuds), hvor muren skal pudses á 2 til 3 omgange, er vandskuring en anelse mindre omstændigt.

Resultatet af en vandskuring er en mur, hvor man ikke længere kan se de enkelte sten og fuger, men man bibeholder strukturen i muren. Som udgangspunkt vil man ende med en grå væk, fordi mørtel er gråt, men der er mulighed for efterfølgende at male den vandskurede overflade, hvis blot man benytter den rette maling. Alternativt kan man benytte såkaldt indfarvet finpuds.

Der er lidt forskel på opgaverne alt efter, hvor de finder sted. Derfor har vi skrevet tre yderlige guides til vandskuring, hvor du kan læse mere om følgende:

Forskel på filtsning og vandskuring

Vandskuring er i daglig tale efterhånden blevet en dækkende begreb for flere forskellige typer af metoder, der kan bruges til at fjerne mørtel på. Oprindeligt fik vandskuringsteknikken sit navn fordi man brugte en våd mursten til at fjerne det overskydende mørtel med. I dag bruger murerne gerne våde svampe i stedet.

Men der er altså også andre tyndspudsmetoder, der kan opnå det samme eller et lignende resultat som vandskuring. Forskellen på disse er hovedsageligt, hvordan man fjerner mørtlen igen efter, at den er blevet lagt på muren, der skal skures.

  • Ved filtsning fjernes mørtlen med et bræt af stål eller murske, hvorefter et såkaldt filtsebræt bruges i roterende bevægelser på murens overflade.

  • Ved sækkeskuring fjernes mørtlen ved brug af en tør jutesæk, som er en type af lærredssæk.

  • Ved berapning fjernes mørtlen med en våd hvidtekost.

Det endelige udtryk bliver naturligvis ikke helt det samme. Berapning vil typisk være den metode, der giver det mest dækkende lag, skarpt efterfulgt af vandskuring. Sækkeskuring efterlader et tydeligt aftryk af murstenene, men de får et lidt mere ”faded” udtryk.
Endelig er der filtsning, som befinder sig et sted midt mellem sække- og vandskuring. Typisk vil man også her kunne få et svagt indtryk af de cirkulære bevægelser, som er blevet brugt i forbindelse med bearbejdningen af mørtlen.

Andre læste: Vandskuring af vægge

Fordele og ulemper ved vandkskuring

Der er både fordele og ulemper ved vandskuring, og de er gode at have i mente, hvis du overvejer at få vandskuret dit hus. Som du vil opdage, er det nemlig ikke en proces, som man bare lige fortryder. Men det kan du læse meget mere om nedenfor, hvor vi kigger lidt nærmere på, hvad du kan forvente af gode og dårlige ting i forbindelse med en vandskuring.

Fordele ved vandskuring

Ulemper ved vandskuring

Lad os starte med de gode ting ved vandskuring – for der er nemlig nogle fordele, som i mange tilfælde kan opveje for de ulemper, som vi kommer ind på om et øjeblik.

  • Vandskuring kan dække for mursten og fuger, der efterhånden ser lidt gamle ud eller muligvis har mindre skader.

  • Vandskuring kan give et helt andet og meget moderne udtryk.

  • Vandskuring kan stoppe eller forebygge eventuelle problemer med murbier.

  • Grundet ovennævnte fordele, kan vandskuring også være med til at forøge husets værdi.

Det er naturligvis vigtigt at bemærke, at inden væggen vandskures, så skal alle defekte (det vil sige skader, der ikke udelukkende er visuelle, men som reelt set udgør et problem) fuger og mursten repareres. Har man murbier, bør man ligeledes sørge for, at de er blevet fjernet forud for vandskuringsarbejdet.

Det er ligeledes værd at bemærke, at en vandskuret overflade vil danne et bedre grundlag for yderligere overfladebehandlinger end en rå murstensmur. Det kunne eksempelvis være en maling eller kalkning af overfladen.

Der er altså uden tvivl nogle gode fordele ved at vandskure sit hus; den primære værende det visuelle udtryk, som naturligvis er en vigtig del af at eje et hus. Men det er ikke alt sammen guld og grønne skove, der er også nogle ulemper forbundet med vandskuring. Dem har vi fremhævet på listen nedenfor.

  • En vandskuret murstensmur vil som regel kræve mere vedligeholdelse end en ubehandlet murstensmur.

  • Vandskurerede overflader er mere sarte overfor kraftige berøringer grundet porøst puds.

  • Når først muren er vandskuret er det ikke noget, der bare lige kan fjernes igen.

Den sidstnævnte er særligt bemærkelsesværdig, da man helst skal være meget sikker på, at man gerne vil have udført vandskuringen inden, at arbejdet påbegynder. For når først muren er blevet pudset op, så er det meget svært at komme tilbage til udgangspunktet.

Hvis du endnu ikke har besluttet dig endeligt for, hvorvidt din mur skal vandskures eller ej, så kan du overveje at indhente tilbud på at få opgaven udført imens du overvejer beslutningen. Det er både gratis og uforpligtende, og giver dig et bedre beslutningsgrundlag.

Vandskuring pris: Hvad koster det?

Og apropos det med at indhente tilbud; hvad koster det at få gennemført en vandskuring? Det er meget svært at sige, da det naturligvis afhænger meget af arealet, der skal vandskures, om huset er én eller flere etager og så videre.

Som regel ser vi, at prisen bliver et sted mellem 300 kroner og 500 kroner pr. kvadratmeter. Det afgørende for variationen i prisen er, hvor let eller besværlig opgaven er at udføre for murerne. Hvis du gerne vil have en endelig pris på vandskuring af din mur eller hele dit hus, er det vores anbefaling, at du indhenter tilbud fra flere forskellige murere og vælger det, der passer dig bedst.

Andre læste: Vandskuring af hus
Få 3 uforpligtende tilbud på din byggeopgave

Nemt, hurtigt og gratis - Håndværkere i hele landet